Upcycling

Fokus på genanvendelse af affald

August 18, 2025

Hos KE Fibertec har kursen i mange år været sat mod mere bæredygtige løsninger – både i vores produktion og i de produkter, vi leverer. I de senere år har vi haft et særligt fokus på, hvordan vi kan optimere vores affaldsmængder og samtidig sikre, at restmaterialer genanvendes i nye løsninger og produkter. Det arbejde har bragt os langt, og i dag kan vi dokumentere, at vi har nul affald fra produktionen på vores væveri.

Gennem strategiske samarbejdsaftaler med eksterne producenter sendes i dag mere end 35 tons restmaterialer fra vores laserskærere videre til forarbejdning hos Kvadrat Really. Her omdannes restmaterialet til granulat, som efterfølgende anvendes i produktionen af akustikplader i produktlinjen Kvadrat Acoustic High End.

På samme måde genanvendes cones – de plastikrør, som vores garn er oprullet på – til nye kædeemner hos virksomheden Frontmatec. Alle tomme cones granuleres på vores væveri og aftages herefter af vores mangeårige samarbejdspartner Agtrup Plast, som anvender materialet til fremstilling af kædeemner. I 2024 forventer vi, at omkring 50.000 cones vil indgå i produktionen af nye produkter.

Når vi væver tekstilmaterialer, vil der altid være en mindre mængde overskydende garn tilbage på cones. Hvor dette tidligere blev kasseret, genanvendes det i dag internt til fremstilling af vulstsnore, som anvendes ved montage af vores tekstilbaserede ventilationskanaler.

Samlet set har vi i de seneste år sendt op mod 50 tons restmaterialer fra vores produktion videre til nye produkter. Det er et vigtigt skridt på vejen mod vores mål om at blive CO₂-neutrale på vores danske fabrikker i 2030.

Se videoen nedenfor, som giver et indblik i vores mange initiativer, og læs mere om, hvordan KE Fibertec arbejder målrettet mod mere bæredygtige ventilationsløsninger på www.ke-fibertec.dk/greenthinking.

KE Fibertec - Affald

Er du klar til at optimere dit indeklima?

Klar til at spare tid på dit næste projekt. Udfyld formularen og bliv kontaktet inden 24 timer. Du får uforpligtende rådgivning fra vores tekniske eksperter.

Ved tilmelding accepterer du vores privatlivspolitik og samtykker til opdateringer
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
Er du klar til at optimere dit indeklima?