Reduktion af vandforbrug ved indfarvning

67% mindre vandforbrug og spildevand
Hos KE Fibertec ønsker vi at tage ansvar for miljøet, og gennem årene har vi iværksat en række initiativer med fokus på at reducere vores ressourceforbrug – herunder ikke mindst vand, som er en stadig mere knap ressource.
Ved indfarvning af råmaterialer findes der forskellige metoder til både materiale- og garnfarvning. Tidligere blev vores tekstilmaterialer primært indfarvet efter vævning, hvor færdige tekstilruller blev farvet. Denne proces kræver store mængder vand for at sikre, at farven trænger grundigt ind i materialet – helt op til 25 liter vand pr. kg tekstil. For nogle år siden traf KE Fibertec derfor en strategisk beslutning om i videst muligt omfang at minimere brugen af denne indfarvningsmetode for markant at reducere vandforbruget.
I dag bliver størstedelen af vores garner indfarvet ved metoder, der anvender væsentligt mindre vand. Den ene metode er indfarvning af garn, som leveres fra vores underleverandører og er oprullet på cones (plastikrør). Garnrullerne monteres på et spir og indfarves i den ønskede farve. Fordelen ved denne metode er et markant lavere vandforbrug på kun 5 liter pr. kg.
En anden metode er indfarvning af det granulat, som garnet fremstilles af. Her tilsættes farven direkte i fremstillingsprocessen af granulatet, hvilket betyder, at der ikke anvendes vand i selve indfarvningsprocessen.
Overgangen til disse metoder har haft en betydelig effekt. Siden vi besluttede at indfarve vores råmaterialer med et lavere vandforbrug, har vi reduceret både vandforbrug og spildevand med 67 %, svarende til en årlig besparelse på over én million liter vand.
I tråd med vores strategi om at tilbyde bæredygtige ventilationsløsninger har vi siden 2023 desuden kunnet tilbyde digitaltryk som et alternativ til traditionel indfarvning. Med miljøvenlige, vandbaserede trykfarver kan vi via transfertryk tilbyde frit valg mellem op til 1.600 farver – i en proces, hvor der heller ikke anvendes vand.
Ønsker du at vide mere, kan du se videoen nedenfor, hvor du får en uddybende gennemgang af, hvordan KE Fibertec indfarver garner, inden råmaterialerne indgår i produktionen og væves til færdige tekstilmaterialer.
KE Fibertec - Dyeing
Er du klar til at optimere dit indeklima?
Klar til at spare tid på dit næste projekt. Udfyld formularen og bliv kontaktet inden 24 timer. Du får uforpligtende rådgivning fra vores tekniske eksperter.













