Fuld designfrihed
Fuld designfrihed tilpasset til dit projekt. Fleksibilitet og skræddersyede løsninger kendetegner vores TBV-systemer. Dimensionerne tilpasses frit, så de passer optimalt ind i bygningens design – uden at være begrænset af standardløsninger

For korrekt dimensionering af et tekstilbaseret ventilationssystem (TBV) er det afgørende at tage højde for en række væsentlige parametre. Selvom TBV-systemer grundlæggende minder om traditionelle ventilationssystemer, kræver de særlig opmærksomhed på blandt andet trykforhold og tryktab, blafringer, trykstød, medløb, lufthastigheder samt lydforhold.
Et fejldimensioneret TBV-system er ofte let genkendeligt, da kanalerne kan fremstå ovale og slappe. Det påvirker ikke kun det visuelle udtryk, men i høj grad også luftfordelingen. Uens trykfordeling kan føre til trækproblemer i områder med højt statisk tryk og samtidig utilstrækkelig luftkvalitet i zoner med for lav luftmængde. Derudover kan forkert dimensionering medføre blafringer i tekstilet, som både kan beskadige materialet og ophængssystemet.
Korrekt dimensionering af lydforholdene i TBV-systemet er ligeledes afgørende for et velfungerende og komfortabelt indeklima.
Design og luftvisualisering med TBV Designer
KE Fibertec har udviklet TBV Designer, et avanceret dimensioneringsværktøj baseret på dokumenteret knowhow. Programmet gør det muligt at visualisere luftfordelingen, dokumentere den tekniske løsning og opnå en realistisk rumfornemmelse. Samtidig giver det designfrihed samt detaljerede oplysninger om lufthastigheder i opholdszonen.
Se casen nedenfor, der viser visualiseringen af den valgte løsning:
Water & Wellness Flintholm
Dialogtilbud
KE Fibertec har udviklet en række værktøjer og ydelser, som vores kunder kan vælge at gøre brug af i hele projektforløbet. Vi sælger ikke standardløsninger, og derfor skal dokumentation og detaljeringsgrad tilpasses behovet og det enkelte projekt.
Vores tilbud kan opdeles i to kategorier:
- Tilbud og projektering
- Udvidet projektdokumentation
Vores tilbudsgivning og projektering er nøje beskrevet i vores kvalitetssikringssystem. Derved sikrer vi os, at tilbudsgrundlaget og tilbuddet udarbejdes efter ensrettede retningslinier, samt at kundens krav er tilstrækkeligt defineret og dokumenteret. Hos KE Fibertec lægger vi stor vægt på, at den endelige løsning er projekteret korrekt allerede i tilbudsfasen, for det handler ikke kun om, at det tekstilbaserede ventilationssystem fungerer korrekt, men i lige så høj grad om, at kundens krav til indeklimaet er opfyldt. Derfor vil vi allerede i tilbudsfasen spørge efter funktionskrav til anlægget og kravene til indeklimaet.
Alle beregninger dokumenteres ved brug af vores helt unikke software, TBV Designer, der tilbydes alle kunder uanset projektstørrelse og naturligvis uden beregning. Der medfølger naturligvis altid detaljerede montage- og vedligeholdelsesanvisninger. Er der tale om komplicerede TBV-systemer, medfølger naturligvis også AutoCad-tegninger. Som en del af vores udvidede projektdokumentation tilbyder vi fuldskalamålinger i eget laboratorium, on-site målinger i samarbejde med kunden samt CFD-simuleringer.
Kontakt os for mere information
Er du klar til at optimere dit indeklima?
Klar til at spare tid på dit næste projekt. Udfyld formularen og bliv kontaktet inden 24 timer. Du får uforpligtende rådgivning fra vores tekniske eksperter.

