Bevar ydeevne og høj effektivitet med vedligehold

01

Vaskeaftale og planlægning

Vi tilbyder vaskeaftaler med en skræddersyet plan for vask og vedligehold af tekstilbaserede ventilationssystemer. Med stor erfaring rådgiver vi og udarbejder tilbud baseret på systemets funktion og brug samt leverer tilstandsrapporter ved alle vaskeopgaver. I planlægnings-fasen kan vi varetage nedtagning af tekstilkanaler til service samt forsendelse til og fra kunden. Alle ventilationssystemer kontrolleres og gennemgås visuelt ved modtagelse for at sikre, at nødvendige reparationer identificeres.

02

Vask og kontrol

Vi tilbyder skræddersyede vaskeprogrammer til alle tekstilbaserede ventilationsløsninger. Efter vask kan der foretages specialbehandlinger, fx antibakteriel hygiejnevask til miljøer med særlige krav som slagterier eller laboratorier. Kanalerne tørres skånsomt, og normal leveringstid er 2–3 hverdage. Hastevask og weekendvask tilbydes efter aftale. Alle vaskeopgaver bliver efterkontrolleret efter vask og evt. reparationer udbedres efter aftale.

03

Opbevaring og levering

Vi tilbyder enkel og billig opbevaring af kunders reservesæt, så et ekstra sæt altid er klar til service. Vi giver besked, når det er tid til vask, baseret på vaskeintervaller, der tager højde for anvendelsesområde og krav til ydeevne. Ved behov kan vi også hjælpe med afhentning af tekstilkanaler til service og levere de rene, nyvaskede kanaler tilbage til kunden. Har kunden behov for hjælp til både nedtagning og genmontering, tilbyder vi også dette til alle vores danske kunder.

0:00

"Vi anbefaler vores kunder at sørge for regelmæssig vask og vedligehold, da det bevarer tekstilkanalens luftgennemtrængelighed. I levnedsmiddelsektoren bliver bakteriel kontaminering nedbragt væsentligt, hvis ventilationsløsningen er løbende vedligeholdt".

Michael Rasmussen
Ansvarlig for vask og vedligehold
Få mere info om vask og vedligehold

Få mere info om vask og vedligehold

Bestil vores brochure med information om, hvordan vi kan hjælpe med vask og vedligehold af dine tekstilbaserede ventilationsløsninger. Brochuren giver et overblik over vores løsninger, processer og de fordele, du opnår ved vores service.

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.