Nyheder

Komplet Cradle to Cradle-godkendt loftpanel

December 8, 2025

Cradle to Cradle-godkendt loftpanel

Optimering er nøglen til en komplet Cradle to Cradle-loftsløsning

Hos KE Fibertec arbejder vi løbende med at optimere og videreudvikle vores produkter for at imødekomme stigende krav til bæredygtighed i byggeriet. Senest har vi videreudviklet vores FBS loftpanel – en loftdiffusorløsning til kontorer, skoler og andre komfortmiljøer – med det klare mål at skabe en fuldt Cradle to Cradle-godkendt loftløsning.

Tidligere blev rammen til FBS loftpanelet fremstillet hos en ekstern leverandør ved hjælp af svejsede skinner. For at få endnu større kontrol over materialer, processer og miljøpåvirkning igangsatte vi et udviklingsprojekt med fokus på cirkularitet og ressourceudnyttelse.

Genanvendelse af plastaffald i nye rammehjørner

På vores væveri genereres der årligt op mod 4 tons plastaffald i form af tomme plastikspoler (cones) fra garnleverancer. Hvor disse tidligere blev sorteret som plastaffald og sendt til genanvendelse, indgår de i dag direkte i produktionen af nye rammehjørner til FBS loftpanelet.

Plastaffaldet omdannes til granulat og sendes til en underleverandør, som fremstiller nye hjørneprofiler. Resultatet er en løsning, der både reducerer affald og eliminerer behovet for svejsning. Samtidig giver de nye hjørneprofiler øget fleksibilitet, da rammen kan adskilles og sammensættes efter kundens behov.

Cradle to Cradle-godkendte kvaliteter

FBS loftpanelet består af tre komponenter: top, bund og ramme. Top og bund er udført i tekstilmateriale, som væves på vores eget væveri i Danmark.

  • Bunddelen kan leveres i den permeable kvalitet GreenWeave, som er Cradle to Cradle-godkendt.
  • Topdelen leveres nu også i Cradle to Cradle-godkendt tekstil i kvaliteten MultiWeave.

Derudover har vi erstattet den tidligere gummivulstsnor i toppen med en ny løsning, fremstillet på vores egne snoremaskiner. Her anvender vi restgarner fra produktionen, som tidligere blev betragtet som affald.

En samlet Cradle to Cradle-godkendt løsning

Efter en gennemgribende optimering kan vi nu tilbyde FBS loftpanelet som en samlet Cradle to Cradle-godkendt loftløsning. Det giver vores kunder et stærkt alternativ til traditionelle loftpaneler i byggerier med fokus på bæredygtighed og certificeringer som DGNB og LEED.

Flere fordele ved FBS loftpanelet

Ud over Cradle to Cradle-godkendelsen tilbyder FBS loftpanelet en række praktiske fordele:

  • Leveres i flere standardmål
  • Ideel til rum med lav loftshøjde og begrænset plads over loft
  • Fuldt integreret i loftet
  • Lav vægt – ingen ekstra opstropning nødvendig
  • Nem udskiftning af enkeltkomponenter
  • Aftageligt tekstil, fx til vask eller farveskift

For mere information kontakt os i dag på tlf. 75 36 42 00.

Er du klar til at optimere dit indeklima?

Klar til at spare tid på dit næste projekt. Udfyld formularen og bliv kontaktet inden 24 timer. Du får uforpligtende rådgivning fra vores tekniske eksperter.

Ved tilmelding accepterer du vores privatlivspolitik og samtykker til opdateringer
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
Er du klar til at optimere dit indeklima?