100% kontrol over gennemstrømningen af luft

En af de helt unikke fordele ved tekstilbaseret ventilation er muligheden for at tilføre rummet præcis den luftmængde, der er nødvendig for at sikre optimal luftudskiftning og et sundt indeklima. Det gælder uanset, om der er tale om et klasselokale på en skole eller en stor produktionshal i industrien.
KE Fibertec har derudover den særlige fordel, at vi råder over vores eget væveri. Det betyder, at vi kan tilpasse vævningen af tekstilmaterialet fuldstændigt efter kundens behov. Med mere end 84 materialeversioner og flere forskellige permeabiliteter (luftgennemgang) kan løsningen skræddersyes præcist til både bygningen og det konkrete behov for luftskifte.
Alle vores materialer er permeabilitetsstabiliserede, hvilket sikrer en korrekt og ensartet luftgennemgang over tid. Det er afgørende for ventilationsløsningens funktion. Store variationer i permeabiliteten kan nemlig føre til enten et for højt energiforbrug, hvis materialet er for tæt, eller blafren omkring indløb, hvis materialet bliver for åbent.
Derudover gennemgår alle vores materialer en fast kvalitetssikringsproces – fra tråd til færdigt væv. Det omfatter blandt andet visuel kontrol af det færdigvævede materiale, varmebehandling for at minimere krymp ved vask samt stregkodemærkning, der sikrer fuld sporbarhed. Vi stiller høje krav til alle vores underleverandører, og alle råmaterialer gennemgår en omfattende indgangskontrol, inden vævningen påbegyndes.
I videoen nedenfor forklarer Frank Hansen, hvorfor permeabilitet er afgørende for et optimalt luftskifte, og hvordan KE Fibertecs løsninger adskiller sig gennem et indgående materialekendskab og stor fleksibilitet i både design og funktion.
KE Fibertec - Permeabilitet
Er du klar til at optimere dit indeklima?
Klar til at spare tid på dit næste projekt. Udfyld formularen og bliv kontaktet inden 24 timer. Du får uforpligtende rådgivning fra vores tekniske eksperter.













