Markant forbedring af indeklimaet

19-10-2020

På grund af manglende luftudskiftning med dårligt indeklima til følge besluttede virksomheden PolyTech A/S i Bramming at investere i et nyt ventilationssystem. Valget faldt på KE Fibertecs tekstilkanaler, der blev installeret i en del af virksomhedens administration og produktionsfaciliteter. På lageret og i produktionen blev der monteret halvrunde kanaler, hvorimod der i kontormiljøet blev monteret runde tekstilkanaler med KE Lavimpuls system.

Før installationen havde PolyTech ikke et ventilationssystem til luftudskiftning, så med installationen af tekstilkanaler er luftfordelingen blevet væsentligt forbedret, og man har fået et godt indeklima for virksomhedens medarbejdere.

”Vi er meget tilfredse med den rådgivning og service, vi har modtaget i forbindelse med installationen af vores nye ventilationsløsning. I dag oplever vi en mærkbar forbedring af luftfordelingen i vores kontor- og produktionsarealer”, udtaler Esben Schmidt, HVAC Technician, PolyTech A/S.