Komfortventilation med tekstilkanaler


Frisk luft er en forudsætning for et godt indeklima. Problemer med hovedpine, allergi og ubehag på grund af dårlig luft og høje lufthastigheder kan fuldstændig elimineres med KE-Interiør System.

KE Fibertecs KE-Interiør System (D-rør) er specielt udviklet til komfortventilation i kontorlokaler, kantiner mv., hvor kravene til luftfordeling, finish og det æstetiske udseende er høje.

KE-Interiør Systemet til comfort ventilation kan leveres enten i et design som halvrunde eller kvartrunde tekstilkanaler, der kan tilpasses alle former for lokaler, uanset om det er et industrikøkken, et laboratorium, et kontormiljø, et produktionslokale i levnedsmiddelsektoren eller i medicinalindustrien.

Det unikke design betyder, at luftfordelingen fungerer optimalt uanset behovet for ventilation. Selv ved minimumsventilation i systemer med variabel luftmængde (VAV) vil kanalerne forblive pæne og uden tendens til at blive "slappe".

Den friske luft siver langsomt gennem tekstiloverfladen og tilføres rummet trækfrit. Med det patenterede D-Alu ophængssystem, der kan monteres på alle slags lofter, samt de uanede farvemuligheder kan KE-Interiør bruges til komfortventilation i alle typer byggeri - nyt eller gammelt.

Systemet genererer ikke luftstøj og kan anvendes i bl.a. lydstudier med krav på 25 dBA i lydtryksniveau (testet i henhold til ISO 5135 og ISO 3741).

De specialvævede polyestermaterialer til bl.a. komfortventilation fremstilles på eget moderne væveri og er skabt til mange års brug. Selv ved gentagen vask er luftgennemgangen helt ensartet, og krympningen er maksimalt 0,5%. Derudover er materialerne naturligvis brandgodkendt efter de gængse internationale standarder.

Fordele ved KE Fibertecs tekstilkanaler til komfortventilation:

  • Godkendt efter nyeste danske brandnormer (DS 428, B-s1,d0).
  • Effektiv og ensartet fordeling af frisk luft.
  • Trækfri luftfordeling - ingen døde zoner.
  • Lette tekstilkanaler, der kan monteres i enhver type loft.
  • Enkle at vedligeholde.
  • Støjsvage - helt ned til 25 dbA.
  • Ren luft, da systemerne frafiltrerer urenheder i indblæsningsluften.
  • Særdeles velegnede til efterinstallation i eksisterende lokaler.



KE Fibertec AS er en 100% danskejet virksomhed med udviklingsafdeling og produktion i Danmark og har mere end 40 års erfaring med løsning af opgaver inden for komfortventilation.

Kontakt os på tlf. 75 36 42 00 for yderligere oplysninger om komfortventilation.