Menu

Materialer

 

Bemærk: KE Fibertec har fået nye materialekoncepter

 

 

For at sikre, at KE Fibertecs høje kvalitetskrav overholdes, væves alle tekstilmaterialer på KE Fibertecs eget væveri, KE Fibertec Væveri AS. På denne måde sikrer vi os, at hele processen fra garn til færdigt produkt er underkastet vores ISO 9001 kvalitetsstyringssystem.

KE Fibertec Væveri anvender i dag den nyeste teknologi og råder over højteknologiske luftvæve. Dette gør, at KE Fibertec Væveri i samarbejde med vores udviklingsafdeling hele tiden er i stand til at udvikle nye og bedre materialer - alt sammen til gavn for kvaliteten af det færdige væv og dermed til gavn for slutbrugeren.

KE Fibertec Væveri producerer mere end 40 forskellige varianter, lige fra Trevira CS polyestermaterialer vævet i ti forskellige luftgennemgange og i forskellige farver, til antistatiske materialer og Nomex-specialkvaliteter.

KE Fibertec anvender kun indfarvede og varmebehandlede garner, der efter vævning varmefikseres under kontinuerlig overvågning for at opnå et så ensartet og krympestabilt produkt som overhovedet muligt. Det betyder, at det i dag er muligt for os at give markedets bedste garanti på maksimalt 0,5% krympning.

Ligeledes er alle materialer permeabilitetsstabiliserede, hvilket sikrer korrekt luftgennemgang også efter vask. Dette er meget afgørende for funktionen af tekstilkanalerne. Eksempelvis vil store variationer i permeabiliteten resultere i et for stort energiforbrug, hvis materialet er for tæt, eller blafringer omkring indløbet, fordi materialet er blevet for åbent. 

KE Fibertec anvender udelukkende Trevira CS polyestervæv, der opfylder kravene til svært antændeligt materiale og er brandgodkendt efter EN 13501-1, DS 428 B-s1, d0 (Danmark), SIS 65 00 82 (Sverige), DIN 4102-B1 (Tyskland), NFP-92501-1-M1 (Frankrig), UL NFPA 90A-1993 (USA) og MoD HH52/92 (England).

Materialetyper

HDC (High Dustholding Capacity) LDC (Low Dustholding Capacity)

HDC (High Dustholding Capacity)

LDC (Low Dustholding Capacity)

Nomex Antistatisk
Nomex Antistatisk
Renrum
Renrum



Farver

Vi tilbyder en bred palet af standardfarver, og derudover kan tekstilerne mod en merpris indfarves i valgfri farve i henhold til eksempelvis RAL farvesystemet.

farvekort_200x150px.jpg


Logoprint

KE Fibertec tilbyder også logo- eller tekstprint på tekstilkanalen. Kontakt vores salgsafdeling for nærmere oplysninger.

logoprint.jpg paul_mitchell_crop.jpg

Materialespecs
Læs mere
Vaskeanvisninger
Læs mere

Vidste du det?
CradleVent® er verdens første Cradle to Cradle-certificerede ventilationskanal
Læs mere
Nyheder
Besøg KE Fibertec på Building Green 2018
Læs mere

Bliv ringet op



Send
Bestil katalog
Bestil eller læs kataloget online
I det tekniske katalog har vi samlet alt hvad der er værd at vide om tekstilbaseret ventilation...
Læs mere