Vi tager ansvar og kan dokumentere det - nu også med BREEAM

13-06-2022



I byggebranchen har fokus på miljørigtige og energieffektive løsninger været stigende, og udviklingen fortsætter. Et stigende antal miljøkrav bliver gældende og vigtige for det enkelte byggeprojekt, da flere bygherrer og aktører i branchen efterspørger grønnere materialer og løsninger.

KE Fibertec er nu klar med endnu mere dokumentation, der viser, hvordan en tekstilbaseret ventilationsløsning kan bidrage til en certificering af et bæredygtigt byggeri. I samarbejde med Rambøll Danmark har vi udarbejdet en rapport, der dokumenterer, hvordan vores produkter kan bidrage til en certificering efter BREEAM UK New Construction med materialerne GreenWeave og MultiWeave.

BREEAM er en britisk internationalt anerkendt certificeringsordning, der siden 1990 har haft fokus på bæredygtighed og anvendes til certificering af bæredygtigt byggeri grundet høje bæredygtighedskrav og med fokus på at skabe fremtidssikre bygninger. Med fokus på miljøvenlige løsninger kan denne certificering bidrage til, at man opnår en reducering af bygningens langsigtede driftsomkostninger i forhold til vand og energi, hvilket ud over besparelser også kan bidrage til et bedre klima og sikkerhed for brugerne af bygningen. Bæredygtighed inden for byggeriet er dog ikke kun begrænset til de materialer og løsninger, der anvendes, men i høj grad også til brugen af bygningen, herunder indeklimaet. Et godt indeklima er nøglen til sundhed, trivsel og produktivitet, og med en certificering kan man ofte opnå et bedre indeklima end lovgivningen og reglementer kræver, fordi mange kriterier skal opfyldes. Flere undersøgelser dokumenterer netop, at en forbedring af indeklimaet kan øge produktiviteten – ifølge World Green Building Council med op til 11%.

Ud over at man sikrer en effektiv og ensartet luftfordeling med tekstilkanaler fra KE Fibertec, gør man også noget godt for miljøet ved at vælge denne løsning. Den lave vægt af tekstilmateriale i stedet for stål gør det mærkbart lettere at transportere og giver dermed en lavere CO2-udledning ved lavere forbrug af brændstof. Samtidig er begge materialer, GreenWeave og MultiWeave, certificeret efter den nye Cradle to Cradle standard, version 3.1. Senest med udvidelsen og certificeringen af MultiWeave i foråret kan vi nu tilbyde 100% genanvendelige materialer uden kemiske tilsætningsstoffer i flere flotte farver. Med certificeringen i den nye standard scorer KE Fibertec guld i ”materialegenanvendelse”, ”brug af vedvarende energi” og i ”CSR (social fairness)” samt bronze i ”materialesundhed” og ”håndtering af spildevand”. Netop det at vi indfarver selve chipsene, der spindes til garner, i stedet for at indfarve det færdige væv, reducerer vores vandforbrug og spildevand med næsten 70%.

Arbejdet med bæredygtighed handler ikke kun om en vedvarende udvikling af vores produkter og certificeringer, men i høj grad også, at vi kan dokumentere, hvordan vi gør en forskel. Ud over at tilbyde en komplet dokumentationspakke til BREEAM kan vi også dokumentere, hvordan en tekstilbaseret ventilationsløsning kan bidrage til en certificering efter DGNB-standarden version 2020 og Den frivillige Bæredygtighedsklasse. Samtidig understøtter vi den internationale certificeringsordning LEED v4 med point for ”material ingredient”.

Kontakt os i dag på 75 36 42 00 for at høre mere om, hvordan vi kan bidrage til en certificering af bæredygtigt byggeri og de mange fordele, du får med tekstilkanaler.


BREEAM 
BREEAM® (Building Research Establishment Environmental Assessment Method) er en standard for metoder af højeste kvalitet inden for bygningsplanlægning og bæredygtighed. Det er det ældste og det mest anvendte system til certificering af grønne og bæredygtige bygninger.