Vi søger en kvalitetsbevidst Group Controller
29-05-2023- Udarbejdelse af månedsregnskaber og assistere med udarbejdelse af årsregnskaber for selskaberne i koncernen
- Løbende rapportering til ledelse og ejere
- Assistere ved udarbejdelse af budgetter og transfer pricing
- Evt. ESG-rapportering
- Agere sparringspartner for økonomichefen
- Bistå med optimering og udvikling af arbejdsgange og processer
- Projektstyring
- Ad hoc
Om virksomheden
KE Fibertec er en dansk virksomhed, der beskæftiger sig med udvikling, produktion og salg af tekstilbaserede ventilationsløsninger. Virksomheden er grundlagt i 1996, og har gennem årene vækstet flot, så det i dag er en koncern bestående af 7 selskaber. KE Fibertec-koncernen er i dag den største producent af tekstilkanaler, og er blandt andet de første i verden til at skabe en cradle to cradle certificeret ventilationskanal. Der beskæftiges omkring 150 medarbejdere i koncernen, hvoraf cirka 50 af disse er lokaliseret på hovedkontoret i Vejen. Du vil blive en del af en innovativ virksomhed med et stort fokus på udvikling og bæredygtighed, og hvor atmosfæren er præget af en flad struktur og uformel tone kombineret med et internationalt mindset.
Du tilbydes
- 37 timer pr. uge.
- 5 ugers ferie + 5 feriefridage
- Fleksible arbejdstider
- Pensionsordning
- Frokostordning
- Sundhedsforsikring
- Aktiv personaleforening
- Sociale arrangementer
- Løn efter kvalifikationer
Personlige kompetencer
Som person er du proaktiv og kvalitetsbevidst. Du forstår at kommunikere dine budskaber på en præcis måde og trives med en stor kontaktflade. Dertil er du positiv, nysgerrig og lærenem. For at lykkes i stillingen, kræves det, at du er god til at skabe struktur og holde overblik i en varieret, og til tider, travl hverdag. Du har desuden en god IT- og regnskabsforståelse, og er analytisk funderet, men trives også i høj grad med udvikling og projektledelse. Du stortrives i et udviklende miljø, hvor der er fokus på medarbejdernes velbefindende.
IT-kompetencer
Du har flair for IT og god forståelse af ERP-systemer. Erfaring med AX 2012 er en fordel.
Erfaring og uddannelse
HA, HD (R), cand.merc.aud. eller tilsvarende. Derudover har du gerne 5 års erfaring fra lignende en stilling eller som revisor.
Sprog
Dansk og engelsk i skrift og tale. Tysk er en fordel, men ikke et krav.
Kontaktpersoner
Søren B. Christiansen og Maja Frøhlke Sørensen.
Ansøgningsproces
Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkelt ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.
ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden. Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.