Vi søger en intern salgstekniker/-ingeniør
01-12-2022
Er du kundeminded, har flair for salg samtidig med at du har teknisk forståelse? Motiveres du af et samarbejde på tværs af hele organisationen i en global virksomhed, hvor du får mulighed for at bidrage til den fremtidige vækst hos KE Fibertec? Så har vi den rette stilling til dig!
KE Fibertec er i en spændende udvikling med positiv vækst på markedet for tekstilbaseret ventilation. Vi har travlt og søger derfor en salgstekniker eller salgsingeniør til vores team i den interne salgsafdeling. Her bliver dit primære ansvarsområde at servicere vores mange danske kunder inden for køle- og ventilationsbranchen, men du kommer til at indgå i et team, som både dækker salget i Danmark og på vores eksportmarkeder.
Jobbet
Med reference til chefen for internt salg vil du blive en vigtig del af KE Fibertecs salgsorganisation, hvor du får betydelig indflydelse på eget arbejde. Dine primære opgaver vil være teknisk rådgivning, tilbudsgivning og ordrehåndtering inden for følgende ansvarsområder:
• Rådgive og betjene vores danske ventilationskunder
• Udarbejde designforslag og priskalkulationer i vores unikke
TBV Designer kalkulationsprogram
• Gennemgå indkomne ordrer og forberede disse til produktion
• Behandle forespørgsler og yde en serviceminded salgsbackup i samarbejde med
den eksterne sælger i dit team
Kvalifikationer
Vi forventer, at du er teknisk velfunderet med en baggrund som ingeniør, VVS/maskintekniker eller anden relevant uddannelse. Vi ser gerne, at du har minimum 2-3 års erfaring med BtB-salg, men ikke nødvendigvis inden for ventilations- eller kølebranchen. Det vil være en fordel, men ikke en betingelse, hvis du har praktisk erfaring med serviceopgaver og udførsel af montagearbejde.
Du behersker engelsk og gerne tysk og er fortrolig med MS-Office-pakken.
Som person er du udadvendt, serviceminded og har humoristisk sans. Det er vigtigt, at du arbejder selvstændigt, og at du kan holde hovedet koldt, også når
du har mange bolde i luften.
Dine muligheder
Du tilbydes en udfordrende og selvstændig stilling i en velrenommeret virksomhed, hvor professionalisme, kundefokus og kvalitet sættes i højsædet.
Du får en stor kontaktflade i og uden for organisationen, og du indgår i et tæt teamwork, ikke kun med din eksterne sælger, men også med dine øvrige kolleger. Lønnen forhandles på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.
Tiltrædelse er 1. marts 2023 eller gerne før.
Ansøgning med bilag sendes på mail senest 1. februar 2023 til Christian Pedersen på chp@ke-fibertec.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.