Undgå svampevækst og få ren luft med ny miljørigtig behandling

28-09-2020

I fødevareindustrien er et højt hygiejneniveau af afgørende betydning, da fx slagterier, mejerier, kølehuse eller anden fødevareproduktion ofte har fugtige miljøer, og en høj luftfugtighed kan skabe udfordringer på grund af dannelse af mikroorganismer og svampevækst. Her er det vigtigt, at man undgår en bakteriel kontaminering, da det kan føre til et uhygiejnisk miljø, der kan medvirke til omfattende kvalitetstab.

Tekstilkanaler fra KE Fibertec er særdeles velegnede til effektiv og hygiejnisk luftfordeling, dels på grund af lav risiko for dannelse af kondens på tekstiloverfladen og dels på grund af, at de er lette at vedligeholde med vask ved installation i meget fugtige miljøer.

Vi tilbyder et bredt program af vaskekoncepter, herunder en antibakteriel behandling af hele systemet, inden systemet afsendes til kunden. Vi har udviklet behandlingen Antibac-E, der i stedet for at anvende miljøfarlige sølv-ioner er en miljørigtig behandling, vi tilbyder alle vores kunder, hvor tekstilkanalen bliver vasket med en coating, der forhindrer antibakteriel vækst.

KE Fibertec garanterer ren ventilation til alle vores kunder. Ud over en forbehandling med Antibac-E kan vi tilbyde kundetilpassede vaskekoncepter, der sikrer, at tekstilkanalerne bevarer deres ydeevne, forlængelse af kanalens levetid samt en effektiv luftfordeling. Det er et velkendt faktum, at alle ventilationskanaler af stål eller tekstil løbende skal vedligeholdes og rengøres for at bevare en optimal funktionsevne.

Senest har vi udviklet en udvidet hygiejnevask til tekstilkanaler, der er installeret i hazardmiljøer, hvor risikoen for kondens og svampevækst oftere forekommer, fx i dele af fødevareindustrien. Dette nye vaskekoncept – Hygiejnevask++, er en udvidet behandling, hvor tekstilkanalerne bliver grundigt desinficeret og behandlet for eventuelle forekomster af svampevækst, inden vi efterbehandler med en Antibac-E vask.  

Ved alle vaskekoncepter fra KE Fibertec tilbyder vi råd og vejledning på baggrund af grundig kontrol og udfører dokumentationsrapportering og permeabilitetsmålinger før og efter vask, så vi sikrer vores kunder den bedste luftgennemgang. Vi kan også tilbyde at afhente tekstilkanalerne til vask og kan sørge for, at de bliver monteret igen efter vedligehold.

Kontakt os i dag for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med vedligehold, og hvordan du sikrer bedre luftkvalitet.


                     


Tekstilkanal monteret i meget
fugtigt miljø uden vedligehold


Samme tekstilkanal efter Hygiejnevask++, der er klar til at blive monteret igen hos kunde