Tekstilkanaler valgt til ny padelhal

10-03-2023

Padel er blevet en meget populær sport i Danmark, og der bygges nye, flotte padelhaller i hele landet. På samme måde som i sports- og multihaller er det vigtigt, at temperaturen kan holdes stabil, og at indeklimaet opleves behageligt for hallens brugere. Frisk luft er derfor afgørende for, at spillerne får en behagelig oplevelse og gode træningsforhold. KE Fibertec har mange års erfaring inden for ventilation af sports- og multihaller og oplever en stigende interesse for levering af tekstilbaserede ventilationsløsninger til netop padelhaller. Med tekstilkanaler er man sikret en ensartet luftfordeling, hvor hele kanalen bruges til at fordele luften. Hermed undgår man trækgener for hallens brugere, og man får en effektiv lufttilførsel af frisk luft. Vi ved, hvilke særlige overvejelser man bør have med i betragtning, når der skal laves en optimal ventilationsløsning, og vi kan skræddersy layoutet i forhold til luftmængde, system og design, så det passer til hallens arkitektur.

Senest har vores norske datterselskab i samarbejde med deres kunde Assemblin Ventilasjon AS leveret et komplet ventilationssystem til PDL Center Drammen, hvor valget faldt på tekstilkanaler fra KE Fibertec. Da padel er en pladskrævende sport til relativt få mennesker, stiller det krav til store arealer, som skal ventileres. Til spilleområdet har KE Fibertec Norge leveret 144 meter Ø800 mm tekstilkanaler, der er placeret mellem banerne og fordeler luften til hver side. På den måde opnår kunden en effektiv luftfordeling samtidig med, at den maksimale loftshøjde i hallen imødekommes. En anden fordel ved tekstilkanaler er materialets lave vægt. Det er især velegnet til sports- og padelhaller, da der ofte stilles krav om en meget stor loftshøjde, hvor montagen kan være krævende ved andre konventionelle løsninger. På trods af de 144 meter kanal, som er leveret til padelhallen, vejede løsningen inklusiv skinner til ophæng kun 220 kg. Det giver en række fordele ikke kun i forhold til montagen og ergonomien, men også i forhold til forsendelse med lavere vægt og mindre volumen.

www.ke-fibertec.dk/sport kan du læse mere om de mange fordele med en tekstilbaseret ventilationsløsning og se de flotte installationer, som vi har leveret gennem årene. Inden længe kan vi præsentere en ny reference med en nyopført dansk padelhal, hvor valget faldt på tekstilkanaler fra KE Fibertec.