Spray Park fik et godt indeklima med tekstilkanaler

12-06-2018

En Spray Park er det seneste tiltag fra SlotssøBadet i Kolding. Spray Parken er Danmarks første indendørs vand-legeland for de mindste og deres forældre. Nøgleordene for SlotssøBadets Spray Park er "leg, motorik og sikkerhed". 

KE Fibertec har leveret tekstilkanaler til fordeling af 10000 m3/h opvarmet luft, og med vores lavimpulsløsning (hybridsystem med injecthuller) kan vi holde hastigheden i opholdszonen nede, så vi undgår at de halvvåde gæster kommer til at fryse. Den jævne fordeling af luften over hele kanalens overflade sikrer en effektiv og trækfri ventilation af rummet.   

I designet af tekstilkanalen er der ligeledes sørget for en bestrygning af loft og vinduer for at undgå problemer med kondens.  

Kontakt os for yderligere oplysninger.

Installatør: Airteam, Kolding
Rådgiver: Gregersen og Olsson, Kolding