Rigtig god sommer

16-06-2025

Det er sommer og vi har i mange dage kunne nyde et fantastisk vejr i store dele af landet. Det betyder også at det snart bliver tid til lidt ferie med tid sammen med familien og venner. Hos KE Fibertec afvikler vi som så mange andre også ferie – men ikke alle på samme tid. Vi holder åbent hele sommeren, hvor vi står klar med rådgivning og en produktion der kører på højtryk både i Danmark og i Tjekkiet.

Vi holder også åbent i vores in-house vaskeri, så alle kan få udført vask og vedligehold i løbet af sommerferien. Med en leveringssikkerhed på hele 99,5%, kan vi garantere at vi gør alt for at stå klar til at hjælpe vores kunder på bedste vis. Der kan dog forekomme lidt ændringer i leveringstiden på større projekter i løbet af juli og august, men på mindre hasteordre kan vi igen i år tilbyde korte leveringstider, da vores ekspreslinje holder åbent i alle sommermånederne.

Ferietiden betyder at mange virksomheder kører på nedsat bemanding med en tilpasset produktionskapacitet. Flere af landets institutioner og uddannelsessteder holder faktisk flere af deres aktiviteter helt lukket i løbet af højsommeren. Det gør feriesæsonen til et oplagt tidspunkt at få foretaget renovering eller optimering af eksisterende bygninger – herunder ventilationsanlægget. 

Her KE Fibertec gerne slå et slag for at netop ferieperioden er oplagt at få udskiftet det udtjente ventilationssystem i virksomhedens kontormiljø eller vedligeholdt skolens tekstilbaseret ventilationsløsning med vask og eventuelle reparationer, mens elever og lærere holder ferie. Så uanset om der er tale om en svømmehal, skolens undervisningslokaler, virksomhedens opholdsrum eller andre rum, hvor flere mennesker er samlet, kan vi hjælpe til at opretholde et optimalt luftskifte, så alle kan nyde et godt indeklima. Har du brug for mere information om vask og vedligehold, kontakt os på service@ke-fibertec.dk eller hvis du vil høre generelt mere om vores tekstilbaserede løsninger kontakt os på tlf. 75 36 42 00.

KE Fibertec har lige offentliggjort et særdeles godt resultat i sidste års regnskab for 2024. Det kunne vi ikke have opnået uden det gode samarbejde med vores kunder og samarbejdspartnere. Vi vil derfor gerne takke jer alle herfor og for den positive start vi har fået i den første halvdel af 2025. Vi er klar og ser frem til at betjene vores kunder i løbet af sommeren med både store og små ventilationsprojekter.