Kold luft på slagterier uden kondens og trækgener

19-06-2018

I fødevareindustrien, f.eks. på slagterier, er der krav til lave rumtemperaturer i store produktionsrum for at sikre længere produktholdbarhed og høj kvalitet. Det kan resultere i problemer med kondens, idet nedkølingen af rummene foregår via luftkøling.

De ansattes arbejdsmønster er ofte monotont og stillestående, og det stiller samtidig store krav til indblæsning uden trækgener.

KE Fibertecs lavimpulssystemer har en stor, aktiv overflade, der afhjælper begge disse problemer og fordeler luften jævnt og trækfrit over hele overfladen ved en hastighed på under 0,1 m/s.

Hygiejnisk løsning med tekstilkanaler

I modsætning til stålkanaler er tekstilkanalerne særdeles hygiejniske, idet de kan nedtages og vaskes mange gange.

KE Fibertecs GreenWeave-materialer forlænger vaskeintervallerne kraftigt og reducerer dermed vedligeholdelsesomkostningerne.

De forædlede materialer absorberer maksimalt 1% vand selv ved mere end 90% RF, og materialerne er således godkendt til levnedsmiddelsektoren. Eventuelle bakterier og mikroorganismer tilbageholdes på indersiden og kommer ikke i berøring med produkterne.

Et bredt produktprogram giver KE Fibertec mulighed for at tilbyde den optimale løsning til næsten alle typer opgaver inden for levnedsmiddelindustrien.

Fordelene ved KE-tekstilkanaler er bl.a.:

  • Godkendt efter nyeste danske brandnormer (DS 428, B-s1, d0).
  • Effektiv og ensartet fordeling af den kølede luft.
  • Trækfri luftfordeling - ingen døde zoner.
  • Ingen kondens og dermed intet behov for isolering.
  • Lette tekstilkanaler, der kan monteres i enhver type loft.
  • Enkle at vedligeholde - ingen grobund for mikroorganismer.
  • Støjsvage - helt ned til 25 dbA.
  • Lave driftsomkostninger, da materialerne har en høj støvbæreevne.


KE Fibertec har bl.a. leveret tekstilkanaler til Danish Crown i Holsted, Europas mest moderne kreaturslagteri. I et hakkerum og i tre skærestuer er der installeret procesventilation med tekstilkanaler, der skal sørge for et godt indeklima og arbejdsmiljø for virksomhedens medarbejdere.



Se eksempler på KE Fibertecs løsninger i fødevareindustrien.

Har du spørgsmål til tekstilbaseret ventilation i fødevareindustrien, så kontakt René Frimodt på rf@ke-fibertec.dk eller 7536 4200.