KE Fibertec søger teknisk designer til PTA team

16-12-2021

Hos KE Fibertec har vi travlt og er inde i en spændende udvikling af bæredygtige løsninger inden for tekstilbaseret ventilation til det industrielle byggeri. Vi er på udkig efter en teknisk designer til vores PTA-afdeling på hovedkontoret i Vejen, som kan bidrage til den videre udvikling og vækst i et tæt samarbejde med vores kunder og  samarbejdspartnere.

Med reference til vores PTA-chef bliver du en del af et team, der i dag består af tre kolleger, men du vil dagligt få en bred kontaktflade med dedikerede og teknisk funderede kolleger på tværs af afdelinger og divisioner placeret globalt i Europa, USA og Asien.

Dine nøgleopgaver vil være:
• Daglig ordrehåndtering
• Udarbejdelse af kundetegninger, hvor du bliver bindeled mellem vores
   salgsafdeling og produktionen placeret i både Danmark, Tjekkiet og USA
• Udarbejdelse af produktionstegninger samt produktionsinstruktioner
• Diverse ISO-opgaver

Du har erfaring med teknisk design og har kompetencer inden for:
• 2D AutoCAD
• 3D Inventor
• Revit
• Udfoldninger
• God forståelse og visualisering af geometrier
• Gode evner for at læse og forstå tekniske skitser / tegninger
• Dansk og engelsk i skrift og tale, tysk er en fordel men ikke et krav
• Office-pakken på brugerniveau

Du har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt og målrettet med opgaverne, hvor du har let og er åben for at lære nyt inden for en nicheproduktion. Du er imødekommende, positiv og god til at arbejde på tværs i en organisation, der har fokus på udvikling og vækst.

Du tilbydes et spændende job i en global virksomhed, hvor du får gode muligheder for at udvikle dig og vokse sammen med virksomheden og dine kolleger. Løn forhandles og aftales efter dine kvalifikationer og erfaring. Tiltrædelse er snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte til Anders
Pedersen på tlf. 75 36 42 00 eller på ap@ke-fibertec.dk.

Send din ansøgning til os i dag på info@ke-fibertec.dk - vi ser frem til at
høre fra dig.