KE Fibertec kan byde velkommen til ny direktør i Tyskland

12-08-2020

KE Fibertec har pr. 3 august 2020 ansat Morten K. Nielsen som ny Geschäftsführer i virksomhedens tyske datterselskab, der holder til i Barsinghausen ved Hannover.

Morten er 41 år og er uddannet inden for international afsætning og business administration. Han har mere end 6 års erfaring som leder af den tyske virksomhed Dynaudio Germany GmbH, først som salgschef og senest som adm. direktør.

Med Mortens erfaring inden for ledelse i en tysk virksomhed, forventer vi at Morten kan styrke organisationen og udvikle salget med det formål at sikre KE Fibertec en position som markedsleder inden for tekstilbaseret ventilation i Tyskland.

Efter en grundig produkttræning i Danmark, er det meningen at Morten flytter til Hannover området den 1. november, hvor han vil overtage ledelsen af KE Fibertec Deutschland GmbH fra administrerende direktør, Carsten Jespersen.