Kvalitet
KE Fibertec er certificeret efter ISO 9001-standarden, der er et
strategisk ledelsessystem til løbende kvalitetssikring af
processerne i virksomheden. Vores målsætning er at levere en
ensartet kvalitet i overensstemmelse med specifikationer og
indgåede aftaler med kunden.
Vi sætter en ære i, at organisationen arbejder ordholdent og
bevarer troværdigheden over for kunder, leverandører og
kollegaer.
Din tid er kostbar, og vi forstår vigtigheden af at levere til
tiden. 99% af alle vores ordrer bliver leveret til aftalt tid.
Sker der fejl, skal de rettes omgående. Vores
tilbagemeldingssystem anvendes til at identificere og iværksætte
handlinger, der er nødvendige for at opnå løbende forbedringer.
I 2012 registrerede vi en nedgang i antallet af
kundereklamationer til et historisk lavt niveau på 59 stk. (60 stk.
i 2011) på trods af en vækst i koncernomsætningen på mere end
11%.
Dette tal skal sammenholdes med, at KE Fibertec-gruppen leverede
godt 6.000 ordrer i 2012.
Omkostningerne til kundereklamationer udgjorde 0,17% af
omsætningen i 2012 (0,15% i 2011).