CSR
We Care
KE Fibertec AS arbejder med Corporate Social
Responsibility (CSR) i alle dele af virksomheden. Vi tror på, at
man som ansvarlig virksomhed skal udvise samfundsansvar ved at tage
del i samfundet og frivilligt medvirke til, at verden bliver et
bedre sted at være.
FN Global Compact
KE Fibertec følger principperne i FNs Global
Compact-program, der bl.a. omhandler menneskerettigheder, miljø og
antikorruption. Læs princip-erklæringen.
Arbejdsmiljø
Medarbejderne er KE Fibertecs vigtigste aktiv, og derfor
prioriterer vi deres ve og vel i forhold til både sikkerhed,
sundhed og miljø.
Virksomheden er certificeret efter ISO 18001-standarden, der skal
sikre et godt arbejdsmiljø. Samtidig arbejder vi målrettet med
udvikling af hver enkelt medarbejder, så det altid er spændende og
udfordrende for alle at møde på arbejde.
Velgørenhed
KE Fibertec støtter Muskelsvindfonden, Handicapidræt, BØRNEfonden, Danske Hospitalsklovne og en
række mindre organisationer, hvor vi mener at kunne gøre en
forskel.
Også vores partnere rundt omkring i verden føler sig forpligtet
til at hjælpe, hvor de kan. Senest har KE Fibertec i Mexico doneret
en række hjælpemidler til et plejehjem i den by, hvor de holder
til. Se
billederne.
Lokalsamfundet betyder meget for os. F.eks. har vi indsamlet
legetøj og tøj til et børnehjem i byen Varnsdorf i Tjekkiet, hvor
vi også har produktion og beskæftiger en række tjekkiske
medarbejdere.
I stedet for at sende julekort ud valgte vi i julen 2012 at støtte
Røde Kors med en donation.
Støtte til studerende
Vi har løbende kontakt til studerende på landets
uddannelsesinstitutioner og hjælper også disse i forbindelse med
opgaver og praktikforløb. Derudover arbejder vi tæt sammen med
bl.a. ingeniørstuderende og forskere fra primært Aalborg
Universitet og DTU, hvor vi i fælleskab udvikler bæredygtige og
effektive indeklimaløsninger.
Miljø og energi
KE Fibertec har en holdning til miljøet, og vi arbejder
løbende på at finde energibesparelser i virksomheden. En reduceret
udledning af CO er til gavn for miljøet, men kan også aflæses på
virksomhedens bundlinje, hvilket giver os mulighed for at fortsætte
arbejdet med bæredygtighed.
Læs mere om
miljø og energi.
